Frifindelse i ATEA-sag
Et HOD medlem var sigtet i en sag om at have modtaget en printer som bestikkelse. Medlemmet har nu vundet ankesagen i landsretten og er dermed frifundet.
Medlemmet har på grund af sigtelsen været suspenderet fra sin arbejdsplads i Forsvaret siden juni sidste år, men kan nu vende tilbage. Medlemmet får også efterbetalt den løn, der har været indeholdt i forbindelse med sagen. Når man bliver suspenderet, tilbageholder Forsvarsministeriet som arbejdsgiver 1/3 af pågældendes løn.