Tilbage til nyheder
| Skrevet af Carl Henning G. Johnsen, konsulent

HOD styrker TR-uddannelsen

tr-kursus-beskaaret
Foto: Når man melder sig som tillidsrepræsentant, bliver man ikke bare overladt til at klare tingene selv. HOD tilbyder løbende kurser, hvor man kan lære både tips til overholdelse af hviletid og tricks til konflikthåndtering ved forhandlinger. Arkivfoto fra tidligere TR-kursus.
I de senere år er der sket en videreudvikling af tillidsrepræsentanters arbejdsområder. Derfor styrker HOD nu TR-uddannelsen.

Der er kommet flere ting, som skal forhandles lokalt, og der er kommet flere områder lokalt, hvor tillidsrepræsentanterne bliver taget med på råd. Alt i alt betyder det en udvikling i tillidsrepræsentanternes arbejdsmængde og virkefelt, og det vil vi gerne sørge for uddannelse i. Derfor laver vi fra og med januar 2019 om på TR-uddannelsen.

 

Hidtil har uddannelsen bestået af et todages grundkursus og et antal endagskurser med varierende indhold – alt efter, hvilke emner der har været oppe i tiden. Nu vil uddannelsen strække sig over to todages perioder – et TR 1 og et TR 2 – som begge gennemføres to gange om året.

 

På kurserne vil vi arbejde os mere i dybden med de emner, der påviseligt har skabt udfordringer lokalt (blandt andet om forhandlingsret på udvalgte områder, informationspligt i samarbejdsudvalg m.v.), men vi vil også fastholde uddannelse i de emner, der skaber grundlag for et godt virke som TR.

 

Der kommer også et todages TR 3, der er for de tillidsrepræsentanter, der har gennemført tidligere TR-kurser, og som synes, at de trænger til genopfriskning.

 

Indtil videre er det planen, at alle todages kurser gennemføres på Hotel Koldingfjord på følgende datoer i 2019:

 

TR 1: 22.-23. januar

TR 2: 26.-27. januar

 

TR 1: 5.-6. november

TR 2: 27.-28. november

 

TR 3: 10.-11. december

 

Du skal melde dig til her på hod.dk, hvor du logger på MIT HOD og klikker dig videre via boksen Vigtige dokumenter og informationer samt tilmelding til kurser.

 

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

blomqvist-beskaaret

Officeren nr. 5 2025

Forsvarets Dronecenter blev oprettet i marts. Det skal virke som en værnsfælles overbygning på alt det, der allerede findes på området. Læs Officeren...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.